Brikbånd

Brikvævning

er en gammel væveform, der har eksisteret i så at sige alle kulturer på eet eller andet tidspunkt. Man har fundet gravmalerier, mv. fra det gamle Ægypten der viser, at man har kunnet brikvæve.

Brikvævning udføres ved hjælp af ganske enkle redskaber - nemlig et antal brikker, = en oftest 4-kantet plade med et hul nær hvert hjørne, hvorigennem trendens tråde trækkes. Når man så drejer brikkerne og lægger en tværgående tråd = islæt ind, har man en vævning, der kan gå fra det mest enkle til de mest indviklede mønstre (som f.eks. Snartermo - se billedet under siden "bånd")

I vores del af verden er det ældste,  man har fundet, Egtvedspigens skørt, hvor linningen var brikvævet. Islættet blev ikke kørt mere end et par gange igennem båndet - så lod man de lange ender hænge, flettede dem til sidst sammen og de danner så selve skørtet.. Dette fund er ca. 3.500 år gammelt - fra bronzealderen.

De sidste oplysninger, jeg har fået desangående, er at sagkundskaben ikke længere er helt sikker på, at dette helt holder stik. Muligvis er skørtlinningen ikke er brikvævet. Men endnu har jeg ikke kunnet finde noget desangående, men ovenstående er muligvis ukorrekt.
(Men dragten er stadig flot)



Billedet er lånt fra Lions Club Egtved og viser en kopi af dragten.

 

Op gennem især jernalderen udvikler drejeteknikkerne sig til det noget nær fuldkomne, her tænker jeg specielt på Evebø Dyrefrise og Snartemo (billeder af disse bånd kan ses under "Brikbånd"),  som er lavet i den teknik, der hedder dobbelt 3/1 kiper. Herved dannes foruden mønsterfigurerne, nogle meget fine diagonalstrukturer i bundvævningen, som især for Evebø-båndets vedkommende er meget udtalte. 

Fra vikingetiden findes også fine bånd med specielle drejeteknikker,  bl.a. det uldne bånd fra Mammen, som er vævet i samme teknik som Evebø dyrefrisen.  Men selv om disse bånd også er flotte, et det i vikingetiden, brokadebåndende begynder at vinde indpas. Vi har i Danmark fundet brokadebånd både i Mammengraven samt Hvilehøj m.fl., men især fra Birka findes et større udvalg af brokadebånd, vævet med rigtigt sølv.

Disse brokadebånd væves langt op i middelalderen, og forsvinder først, da man begynder at kunne væve flotte brokadestoffer, silkestoffer, lave flotte blonder og flæser - mere eller mindre på "maskiner". 

Det er først i slutningen af 1800-tallet, at brikvævningen "genopdages" og overlever ved en utrolig indsats af nogle  tekstil-interesserede museumsfolk - primært i Berlin men også i Danmark.

I "de glade tressere" får mange af de gamle håndværk en renæssance, kartning, spinding, knipling, brikvævning osv. Men de gamle teknikker var væk, så den nye brikvævning er trådningsbaseret - dvs. brikkerne trådes individuelt og drejes så sammen, medens de tidligere drejeteknikker var baseret på individuel drejning af ens trådede brikker, hvorved man kunne væve de mest indviklede mønstre, og Egon Hansens bog "Brikvævning" har virkelig været med til at udbrede kendskabet til de gamle teknikker. 

 

 

Mønstre
Trending
Bøger
Mest for brikvæverlauget
Diverse
Links
Home
Om mig

Kalender

Foto